|  |
| Die Deutsche Volksgruppe
wird vertreten durch den Bund Deutscher Nordschleswiger
Deutsches Generalsekretariat
Vestergade 30
DK-6200 Aabenraa
Tel.: (+45) 74 62 38 33
Fax: (+45) 74 62 79 39
generalsekretariat@bdn.dk
Aktuelle Nachrichtenvom Nordschleswiger - der deutschen Tageszeitung in Dänemark | |
| |
| Det tyske mindretal i NordslesvigIndledningI Sønderjylland bor omkring 15.000 mennesker (6 % af befolkningen), der tilhører det tyske mindretal. Mindretallet kalder Sønderjylland også for Nordslesvig (Nordschleswig), til minde om den tid, hvor området var den nordlige del af hertugdømmet Slesvig.
Mindretallet ser sig selv i dag som et vigtigt element i det gode naboskab mellem tyskere og danskere i grænselandet. Tidligere konflikter er overvundne, og det tyske mindretal er – sammen med mindretallene syd for grænsen – et godt eksempel på fredelig sameksistens af mindretal og flertal i Europa.
Historisk baggrund | |
Sådan har det ikke altid været. Med den nationale bevidstheds fremkomst som bevægelse og ideologi i første halvdel af 1800-tallet blev grænsen mellem dansk og tysk trukket op. Spændingerne tiltog og førte til krigene i 1848-1850 og i 1864. Med Danmarks nederlag i 1864 blev Slesvig-Holsten og dermed også Nordslesvig tysk.
Afslutningen af 1. Verdenskrig gav mulighed for en folkeafstemning i 1920. I Nordslesvig stemte 75 % af befolkningen for Danmark, syd for grænsen var der et flertal for Tyskland. Dermed blev den nuværende grænse fastlagt som landegrænse mellem Danmark og Tyskland.
Det tyske mindretal ønskede en grænserevision og troede i trediverne fejlagtigt, at Hitler og den nationalsocialistiske bevægelse ville gennemføre denne. Tysklands besættelse af Danmark og mindretallets støtte til det nationalsocialistiske Tyskland medførte efter 1945 ”retsopgøret” fra dansk side, med domme til omkring 3.000 medlemmer af det tyske mindretal.
1945 var derfor både befrielse fra tysk besættelse og nybegyndelse for det tyske mindretal. Allerede i august 1945 blev Deutscher Schul- und Sprachverein (den tyske skole-forening) grundlagt og den 22. november stiftedes Bund Deutscher Nordschleswiger med afgivelse af en loyalitetserklæring, hvori mindretallet udtrykte deres loyalitet overfor den danske grundlov og anerkendte grænsen.
Den erklærede loyalitet gav grundlag for en skridtvis forbedring af forholdet mellem mindretal og flertalsbefolkningen. Anderledes end efter 1920 isolerede mindretallet sig ikke, men åbnede sig mod det danske samfund.
Denne proces blev yderligere styrket gennem København-Bonn Erklæringerne, der i 1955 fastslog, at ”bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri” og at denne af myndighederne ikke må ”bestrides eller efterprøves”.
I dag er det tyske mindretal også omfattet af internationale regler, herunder Europarådets Rammekonventionen til beskyttelse af nationale mindretal og Sprogpagten, der blandt andet fastlægger regler for anvendelsen af det tyske sprog i Sønderjylland.
|
IdentitetMindretallets medlemmer opfatter sig selv som tyske nordslesvigere, danske statsborgere med tysk identitet og en fast forankring i regionen. Den regionale bevidsthed kommer blandt andet til udtryk ved, at mange medlemmer af mindretallet i hverdagen ikke kun taler tysk, men også regionalsproget "synnejysk" (sønderjysk).
Organisationer & organisationer | |
Bund Deutscher Nordschleswiger er det tyske mindretals hovedorganisation og repræsenterer mindretallet i alle grundlæggende spørgsmål. Målsætningen er at fremme det tyske mindretal samt at medvirke til kulturel mangfoldighed og bidrage til en harmonisk udvikling i det dansk-tyske grænseland.
Samtidigt fungerer det tyske mindretal som brobygger mellem tysk og dansk og mellem Danmark og Tyskland. Det tyske generalsekretariat i Aabenraa varetager de centrale administrative opgaver og er ansvarlig for mindretallets samlede budget på godt 250 mio. kr. Det tyske mindretals sekretariat i København er kontaktorgan til regering og Folketing.
Som paraplyorganisation omfatter BDN de fleste af mindretallets organisationer. Hertil hører også Slesvigsk Parti, der også ser sig selv som landsdelens regionale og uafhængige parti. Partiet er p.t. repræsenteret i samtlige sønderjyske kommuner (Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder).
Mindretallets børnehaver og skoler er centrale institutioner når det gælder formidling af tysk kultur og sprog. 24 børnehaver, 15 folkeskoler, en efterskole og et gymnasium står til rådighed for mindretallets børn og unge og andre, der kan tilslutte sig idégrundlaget. Deutscher Schul- und Sprachverein er paraplyorganisation for de tyske institutioner. Mindretallets børnehaver og skoler plejer tyske skikke og børnene får formidlet både dansk og tysk kultur.
Det tyske mindretal udgiver sin egen avis - Der Nordschleswiger – med et dagligt oplag på 4.000. Der Nordschleswiger producerer ligeledes to daglige, tysksprogede nyhedsudsendelser, der sendes på en privat, regionalsender. Mindretallet har egne biblioteker i Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Tønder og Tinglev, og to bogbusser sørger for at betjene lånere uden for byerne.
Det frivillige engagement er mindretallets fundament. Kulturelle, sociale og sportslige aktiviteter dyrkes i et meget rigt foreningsliv, hvor musiksammenslutningen, ungdomsforeninger og roklubberne indtager en central rolle.
Det tyske mindretal har egne museer, et historisk museum og et skolemuseum, og driver sit eget kirkelige og sociale arbejde.
|
Yderligere informationer på dansk | |
|
|
(2).gif)
